torsdag den 15. oktober 2009

Ja så er der gået ca en uge, og basserne vokser som de skal. De har fået flaske 2 gange pr dag i starten, men de sidste dage har de fået 3 gange og det hjælper på vægten...
Det er utroligt så meget de allerede kan mase rundt og pive nede i hvalpekassen, det går bare så stærkt.
Jeg sover jo ved siden af hvalpekassen hver nat og der er lyd på de basser, så det er ikke så meget søvn jeg får i øjeblikket. Men hvad, man kan jo sove når man bliver gammel.....
Jeg må sige at det her er noget af det største jeg har oplevet, udover at få mine 2 drenge(7 og 10 år). Det er så super skønt at kysse og kramme alle de skønne basser når man kan komme til det(og det sker ret tit). Så er det bare lige meget at man ligner noget katten har slæbt ind, og at ordentligt mad er en by i Rusland (rugbrød er en dejlig spise).....
Nå gulvet/madressen kalder....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar